Marselisborg Slot blev indviet i 1902 og er givet som en folkegave til det senere kongepar, Kong Christian den 10. og Dronning Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Slottet er tegnet af Hack Kampmann, med input fra Christian den 10. og blev bygget mellem 1899 og 1902.
I 1974 blev slotsparken åbnet for offentligheden, når slottet ikke er i brug. Der er mange fine skulpturer i parken, blandt andet
Marselisborg-krukken. Peter Brandes (1999). Krukken er 4,8 meter høj og vejer 6,5 ton.

Grand Passeurer, Nicolas Lavarenne (1994). Skulpturen i bronze er 6 meter høj. Figuren er placeret midt i en sø som en færgemand, der skubber en pram.

Le Grand Couple, Henri Etienne Martin (1977).

Elskende par, Prins Henrik (2010). Skulpturen er opstillet i Rosenhaven og var en gave til Dronning Margrethe i anledning af hendes 70-års fødselsdag.

- Tårnspiret der stammer fra Otto Mønsteds Margarinefabrik i København, der blev nedrevet i 1981.
- Tre Løver og Ni Hjerter, Claus Ørntoft – en gave til Dronning Margrethe ved 70-års-fødselsdagen i 2010.
- Marcelisa, Miguel Berrocals (1996) – er en af de første skulpturer, man ser, når man kommer ind i parken.
- Åbent Hjerte, Prins Henrik (2009).