Den historiske bronzeskulptur fra 1950 blev forsøgt stjålet den 10. september. Det er endnu uvist, hvem der forsøgte at begå hærværk eller stjæle ‘En stående Eva’ i Randers, og det er heller ikke kommet frem, hvad der stoppede gerningspersonen i at skære de sidste tre centimeter over. Skulpturen, der har stået ved indgangen til Skovbakken siden 1950, er udført af billedhuggeren Johan Galster.
Det er langt fra første gang, at tyve i Randers har udset sig en skulptur. I januar 2016 blev den 150 kilo tunge ‘Fløjtespilleren’ stjålet fra sin plads på Nordre Kirkegård, og i september 2017 forsvandt ‘Pigen, der gør morgentoilette’ fra hjørnet af Gl. Jennumvej og Husarvej. Den skulptur blev udført af Hans Bayens i 1976
Gerningsmanden beskrives som en mand på cirka 20 år. Han var spinkel af bygning, har tynde ben og er omkring 180 centimeter høj. Vedkommende var iført mørk hættetrøje og tætsiddende joggingbukser.
